Cyanotypi – den poetiske blå trykmetode, der forener natur og fordybelse
Cyanotypi – den poetiske blå trykmetode, der forener natur, tid og fordybelse
Cyanotypi er en af de ældste fotografiske trykmetoder – og samtidig en af de mest poetiske. Den dybe, karakteristiske blå farve (Prussian blue) opstår, når sollys, kemi og naturmaterialer arbejder sammen. Det er en langsom proces, der kræver ro, tålmodighed og respekt for materialet. Og netop derfor er cyanotypi blevet så populær igen.
Men hvad er cyanotypi egentlig? Og hvorfor vælger nogle at kaste sig ud i processen selv – mens andre foretrækker at hænge et færdigt værk på væggen?
Se mine originale cyanotypier her: My Cyan Garden – originale cyanotypier
Hvad er cyanotypi?
Cyanotypi blev opfundet i 1842 af astronomen Sir John Herschel. Metoden blev senere brugt af botanikeren Anna Atkins, som lavede nogle af verdens første fotografiske bøger ved at trykke planter direkte på papir. Det er præcis den tradition, jeg arbejder videre i i dag.
Kort fortalt går cyanotypi ud på, at man:
- blander en lysfølsom opløsning
- påfører den på papir eller tekstil
- placerer planter, blomster eller negativer ovenpå
- eksponerer det hele i sollys
- skyller værket i vand
Resultatet er et unikt blåtryk, hvor plantens struktur og detaljer står skarpt og næsten spøgelsesagtigt frem.
Sådan laver du din egen cyanotypi (i teorien)
Cyanotypi er populært som DIY-projekt, og på papiret virker det enkelt. Men i praksis kræver det langt mere, end de fleste regner med.
Du skal blandt andet bruge:
- kemikalier i korrekt blandingsforhold
- papir af høj kvalitet (almindeligt papir duer sjældent)
- kontrol over lys, tid og fugtighed
- planter, der er korrekt pressede
- masser af forsøg – og fejl
Selv små variationer i sollys, papir eller tørring kan ændre resultatet markant.
Planterne, jeg bruger i mine værker, er håndplukkede i naturen eller min egen have og presses i minimum tre måneder. Hvert papir testes, hvert tryk justeres, og hvert værk skylles, tørres og vurderes nøje. Det er ikke en hurtig proces. Det er et håndværk.
Hvorfor cyanotypier aldrig bliver ens
Noget af det smukkeste ved cyanotypi er, at ingen tryk bliver identiske. Solen ændrer sig. Vandet ændrer sig. Papiret reagerer forskelligt.
Derfor findes der ikke “perfekte” cyanotypier – kun levende værker.
Når du køber et færdigt cyanotypi-værk, køber du ikke bare et billede. Du køber:
- tiden bag
- erfaringen
- de mange fravalg
- roen i processen
Mine cyanotypier : My Cyan Garden
Mine værker er skabt langsomt og med respekt for både natur og materiale. Jeg arbejder med komposition, farvebalance og papirkvalitet på samme måde, som man arbejder med klassisk grafik – blot med sol og planter som medskabere.
Hvert værk er unikt. Ingen masseproduktion. Ingen genveje.
Mine cyanotypier er i første del kaldt “My Cyan Garden”.
Se mine originale cyanotypier her: My Cyan Garden – originale cyanotypier








